Birgit Pedersen. Sygeplejerske og Akupunktør. Klik for at vise forsiden
Sygeplejerske og Akupunktør Birgit Pedersen  -  Karnersvej 11  -  9000 Aalborg
post@aalborg-sundhedsklinik.dk  -  Tlf. 9810 1271

Frekvenslys (Theralight)


Akupunktur uden nåle med Nogier's frekvenslys

Jeg arbejder med Nogier´s frekvenslys, der udsender 7 forskellige frekvenser og farver.
Denne form for vestlig akupunktur går under flere betegnelser:
Theralight, Auriculomedicin og lysakupunktur.

Frekvenslys er moderne akupunktur, der er baseret på neuroanatomiske og neurofysiologiske teorier, og den udføres efter lægevidenskabelige principper.
Metoden kan anvendes uden brug af nåle og er derfor velegnet til klienter med nåleskræk og børn.

Apparatur


Behandling med GIR30

Apparaturet, som jeg anvender, er både GIR30 og Theralight.
GIR30 anvender jeg til lysakupunktur i øret.
Theralight bruger jeg til større kropsområder.

Behandling

Under behandling med Theralight ligger du på en briks, hvor du får lys på et større hudområde.
Rummet, du ligger i, mørklægges, så din hud bedre kan optage de forskellige farvefrekvenser.
Behandlingen med Theralight kan jeg bruge alene eller som et supplement til den øvrige behandling, som jeg udøver.

Virkemåde

Tankegangen bag Theralight er, at dit nervesystem i huden optager de forskellige frekvenser.
Fra nervesystemet sendes besked videre til din hjerne, og derfra går der besked ud til kroppens væv og organer om at reagere i overensstemmelse med farvens frekvens.
På den måde tilføres din krop de svingninger, som den mangler for at genopbygge energibalancen.

Nogier

Poul Nogier (1908-1996) var en fransk læge og ingeniør, der i 50'erne udviklede denne form for lysakupunktur.
I dag arbejder hans søn læge Rafael Nogier med at videre udvikle den.
Der er lavet talrige dokumentationer på behandlingen.

I september 2006 var jeg i Frankrig hos Rafael Nogier på efteruddannelse.

Opdateret: 02-08-2009